Jonas Collin var ophavsmand til Kongelunden. Da der var stor mangel på brænde og gavntræ på Amager og faktisk overalt i Danmark, overtalte han i 1818 beboerne i St. Magleby til at få plantet skov på deres fælles græsningsareal. Kong Frederik VI støttede ideen med 16.000 rigsdaler, og arbejdet påbegyndtes. Den oprindelige skov på Amager var for længst blevet fældet for at skaffe brænde, gavntræ og landbrugsjord.
De sidste skovrester blev hærget og af brændt under Svenskekrigene (1657-60). Jonas Collin var præsident for Det Kgl. danske Landhusholdningsselskab. Kærlighedsstien vidner om, at Kongelunden efterhånden blev et yndet udflugtsmål for lokalbefolkningen i midten af 1800-tallet. Midt i skoven lå et traktørsted med keglebane og dansehal. Traktørstedet fik navnet Kongelundskroen, og det er den kro, der hentydes til i sangen "I Kongelunden skal brylluppet stå".
I 1841 flyttede Det kgl. Fasaneri fra Jægerspris til Kongelunden, og selv om fasaneriet blev nedlagt i 1920, er der den dag idag et betydeligt antal fasaner i Kongelunden. I begyndelsen af det 19. århundrede havde distriktet sin fastansatte fasanjæger, hvis pligt det var at holde bestanden vedlige og lede jagterne.
Skov, fuglevildt, strand og gæstgiversteder har gennem tiderne gjort Kongelunden til et af Københavnsområdets mest yndede udflugtsmål. Dette ry gør Kongelundskroen alt for at leve op til.
Kongelunden - den planlagte skov
Kongelunden er nok en af de få skove, som officielt er blevet navngivet. Navnet tildeltes af Frederik 6. i en resolution af 28. august 1830 og efter anmodning fra præsidenten for Landhusholdningsselskabet, gehejmeråd Jonas Collin. Skoven blev skabt ved, at der ved udskiftningen af St. Maglebys fælled i maj 1818 blev overladt ca. 300 tdr. land til selskabet til opelskning af en skov. Jorden her på det flade, lave terræn helt ude ved kysten skulle nyttiggøres, så der kunne skaffes brænde og gavntræ til det skovløse Amager. Hartkornsejerne bevarede dog ejendomsretten til jorden, som efter 20 år uden godtgørelse atter skulle tilfalde dem.
Skovrejsningen blev nøje planlagt, hvilket stadig ses af skovens rektangulære afgrænsning og de vinkelrette stier. Allerede i efteråret 1818 blev de første lodder afsat, grøftet og indhegnet, hvorefter tilplantningen kunne påbegyndes i foråret 1819. I 1830 var omkring 800.000 træer blevet udplantet. Alligevel havde man kun nået at beplante halvdelen af arealet. Der havde bl.a. været problemer med den høje grundvandstand og mange skader forårsaget af harer og mus. Alligevel begyndte plantningen at få karakter af skov med en stor variation af træarter. Da arealet endnu ikke var færdigtilplantet, blev overtagelsesfristen forlænget til 1858. Det blev dog i længden for bekosteligt for Landhusholdnings-selskabet at færdigkultivere arealet, så i 1845 købte Christian 8. skoven af hartkornsejerne for 20.000 rdl.
I 1840 blev det kongelige fasaneri flyttet til Kongelunden fra Jægerspris, hvor det havde vist sig umuligt at drive vildt fasaneri. På Amagers sydspids blev det imidlertid hurtigt en succes. Som det eneste vilde fasaneri i Europa opdrættedes her fasaner, hvis antal i perioder kom op på ikke mindre end 1.000 stykker. Til at stå for driften udnævntes en kongelig fasanjæger, som bl.a. skulle føre tilsyn med antallet af fasaner, reder og æg samt udlægge foder. Endelig skulle han forestå de årlige kongejagter. Den sidste fasanjagt afholdtes i 1919, og fasaneriet blev nedlagt året efter. Da var fasanen efterhånden udbredt over det meste af landet - bl.a. ved udsætning fra Kongelunden. Efter 1920 har jagten været drevet af det skovdistrikt, hvortil Kongelunden har hørt. Der holdes to årlige jagter - den ene er skovriderens, den anden afholdes for medlemmer af "Kongelunden og omliggende jorders jagtforening".
I 1921 blev skoven åbnet for offentligheden, som hidtil kun havde haft tilladelse til at færdes på hovedvejene. Det bragte nye tider, men Kongelunden blev aldrig et udflugtsmål på linje med f.eks. Dyrehaven. Beboerne på Amager har dog gradvist taget den til sig. I begyndelsen var den et yndet mål for cyklister, eller også kom søndagsturisterne med turistbilen, der afgik fra Sundbyvester Plads og havde endestation ved Rågård i Ullerup. Allerede i 1922 blev trafikforholdene forbedret, idet den snorlige Kongelundsvej blev anlagt og Amagerbanen åbnede en rutebillinje, der gik over Tømmerup og Ullerup. Endelig hjalp det på publikumsinteressen, da vejen gennem skoven - Skovvej - i 1931 blev åbnet for almindelig kørsel og i 1937 blev udvidet og forbundet med vejnettet på fælleden, som i disse år blev overtaget af St. Magleby kommune og sat i stand.
Et besøg i Kongelunden betød for mange gæster også et besøg på traktørstedet Kongelundskroen, der lå ved den nuværende parkeringsplads midt i skoven. Her var der på sommersøndage et broget folkeliv i haven, på danseestraden og ved keglebanen. Huset var opført som bolig for opsynsmanden allerede i perioden 1819-1820. Kroen blev etableret af den første opsynsmand, videreført af hans slægt i flere generationer og derefter af skiftende bestyrere. Den havde sin sidste sæson i 1950 og bygningerne blev nedrevet i 1952, da deres tilstand efterhånden lod meget tilbage at ønske. Der blev ikke fra skovvæsenets side taget initiativ til at bygge en ny kro, men der var stadig beværtning i forbindelse med skoven. Ved stranden syd for Kongelunden havde der siden midten af 1930'erne været drevet restauration, først under navnet "Sydvestpynten" og fra 1969 med navnet "Kongelundskroen".
I 1989 begyndte skoven at vokse i mere end èn forstand. Som første etape i en landsdækkende kampagne, hvor marginale landbrugsjorde opkøbes for at øge skovarealet i Danmark, påbegyndte Miljøministeriet i samarbejde med Dragør kommune en udvidelse af Kongelunden i sydlig retning. I 1991 fortsattes denne skovrejsning nord for skovens hidtidige grænse til Tårnby kommune. Det oprindelige område, der dækkede et areal på omkring 130 ha, forventes ved projektets afslutning udvidet til ca. 400 ha. At det er blevet muligt at udvide skovarealet skal ses i relation til udviklingen, hvor stadig mindre jord bruges til landbrugsformål. Kongelundens formål har ændret sig siden de første plantninger. Fra at have et nytteformål er den nu et væsentligt natur - og fritidsområde.
© Dragør Lokalarkiv, Stationsvej 5, 2791 Dragør